Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/xn--kunst-p-kant-zcb.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/xn--kunst-p-kant-zcb.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Udsmykning af Nakskov Uddannelsescenter - Kunst På Kant
5

UDSMYKNING AF NAKSKOV UDDANNELSESCENTER

Ny Abstraktion, gruppedannelse i dansk kunst fra 1976-1988. Gruppen blev stiftet af Finn Mickelborg, Torben Ebbesen og Tonny Hørning. Under dette navn dannede de en eksperimenterende gruppe med det formål at analysere begrebet – modulation inden for maleriet.

De tre kunstnere har udført hvert sit soloprojekt, plus et fællesarbejde. Fællesprojektet drejer sig om indgangspartiet til teater- og samlingssalen.

Finn Mickelborg bidrager med bemalede værker af rustfrit stål. Han arbejder med modulation, hvilket vil sige at en farve får en glidende overgang over i en anden farve eller nuance.

Tonny Hørning har lavet fem søjler, der står på torvet ved afsnit 2. Søjlerne består af forskellige materialer: massiv eg, akryl, jern og rustfrit stål. ”Et siddetegn” afslutter torvets hjørne.

Torben Ebbesen arbejder ud fra en teori om, at kulturen er et
resultat af naturen. Han illustrerer denne teori med symboler. Hans værk er en prisme med en flade på 12 m2. Værket kan opleves på torvet ved kantinen.

Fællesprojektet ved teater- og samlingssal er udformet som en monumental helhed. Indgangspartiet har tydelige referencer til tidligere tiders måde at markere en central indgang. Portalen tager formmæssigt sit udgangspunkt i denne konvention, – nemlig at understrege en tærskel på en sådan måde, at man føler sig psykisk berørt, når man overskrider den. Denne tærskel, – fra noget, ind i noget andet, havde i tidligere tiders kulturer en næsten ceremoniel betydning.

Udsmykningen er støttet af Statens Kunstfond og Storstrøms Amt.