Warning: Creating default object from empty value in /var/www/xn--kunst-p-kant-zcb.dk/public_html/wp-content/plugins/redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Sophus Bresemann - Kunst På Kant
3

Sophus Bresemann

I starten af 1950erne dannede man i den socialdemokratiske fagbevægelse ”komiteen til rejsning af statue for Sophus Bresemann”

Statuen viser Sophus Bresemann – Nakskovs første socialdemokratiske borgmester i perioden 1914-1928.

Sophus Bresemann (14.11.1864 – 19.10.1945)

Dansk redaktør og politiker. Sophus Bresemann var uddannet bødker. Han kom til Nakskov fra Nordjylland i begyndelsen af forrige århundrede fra en stilling som redaktør af Nordjyllands Arbejderblad i Aalborg. I Nakskov blev han i 1901
redaktør for Lolland-Falster Social-Demokrat – det senere NY Dag, hvilket han var indtil 1919.

I 1905 blev han medlem af Nakskov byråd, og i 1914 den første socialdemokratiske borgmester i Nakskov. Han var især aktiv i bestræbelserne på at reformere de sociale områder; sundhed, pleje, boligplanlægning og
undervisning. Med Bresemann som drivkraft fik Nakskov i årene frem til 1920 indført gratis skolelæge, gratis skoletandlæge og nyt sygehus. Kilde, Kraks Blå Bog 1929.

Bemærk hvordan murstenen i Bresemanns højre hånd løfter sig – denne opad stræbende be-vægelse får bygningsstenen til at fremstå aktiv og dynamisk.
Et symbol på Sophus Bresemanns mange visionære tanker og ideer. I borgmesterens venstre hånd ses nogle plantegninger, et billede på Sophus Bresemanns virke som bygherre.

Statuen af Sophus Bresemann blev afsløret på arbejdernes internationale festdag den 1. maj 1952.

rotary-kunstkatalog-bresemann